Vi parkerer vores motorhome og får nøglen til vores værelse. Kl. 14.00 tager Kasper og Ole med på en 2 timers guidet ridetur ud i naturen.
Da Mathilde er for lille til at komme med ud at ride, deler vi os, så Louise og Karin går i stedet en tur og får Mathilde til at sove. Louise tager en lille tur i poolen, og kort efter er drengene tilbage igen.
Ole og Kasper har haft en rigtig god tur på hesteryg, hvor de har reddet gennem skov, langs floden og op og ned af bakker. Kasper har rigtig fået lært at styre og kontrollere hesten, og selvom drengene er trætte efter turen, er de klar til endnu en tur i morgen.
Mathilde får lov til at komme op at ride på en pony, mens de voksne trækker hende.
Louise får også prøvet den og glæder sig i morgen eftermiddag, hvor det er hendes og Karin tur til at komme på hesteryg.
På ranchen griller kokken i aften, og vi får nogle rigtig gode steaks med diverse tilbehør samt kage og frugt til dessert. Vi spiser udenfor – endnu en gang med bjergene som baggrund.
Senere på aftenen får børnene en is, mens de ser på, at der spilles ved poolbordet. Ole og Kasper når også lige at prøve kræfter med spillet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar