Vi forsøger igen i dag at ringe nogle gange, men kommer igen kun igennem til telefonsvareren. Vi sender dem en mail, og beder dem vende tilbage hurtigst muligt. Vi er ved at være lidt på den, eftersom vi skal køre videre i dag mod Banff, og campingpladsen, vi skal til, ikke har internet.
Ved middagstid kører vi mod Banff, hvor vi tjekker ind på campingpladsen, vi tidligere har boet på, Tunnel Mountain Village 2. Vi kører ned i byen, og Karin smutter hurtigt ind på en internetcafe for at tjekke, om der skulle være nyt vedrørende i morgen. Desværre nej.
Tilbage på campingpladsen undersøger Louise og Karin muligheden for, om motellet, der ligger op af pladsen, har trådløst internet. Dette har de, og vi får lov at bruge det. Vi undersøger herefter muligheden for at få en plads tættere på motellet, så vi kan ”arbejde hjemmefra”. Dette lykkes, og vi flytter tættere på. Det er dejligt, det er så nemt at rykke ”teltpælene” op – det er bare at koble vand og strøm fra (andre gange også lige afløbet), og så ellers bare af sted.
Dette lykkes heldigvis også hen på aftenen, hvor mobiltelefonen ringer, og Rob er i røret. De har haft uvejr ude i reservatet, hvorfor deres telefonsystem har været ude af funktion. Vi får lavet en aftale om at blive afhentet næste dag kl. 12.00 i Radium Hot Springs. Her skal vi overnatte på en campingplads, når vi kommer tilbage fra reservatet, så nu håber vi bare, vi må parkere motorhomet der de næste 3 dage, selvom vi ikke skal bo der imens. Vi sender en mail til dem og håber det bedste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar