Mandag, den 27. juli 2009 - Cross River Cabin

Vi får her fra morgenen positiv respons fra campingpladsen vedrørende ”opstaldning” af motorhomet, og kan med ro i sindet drage afsted. Vi har ca. 2 timers kørsel dertil, så da kl. er omkring 9.00, sætter vi kursen mod Radium Hot Springs.

Vi er fremme kl. ca. 11.00 og får lov til at parkere bilen på gæsteparkeringspladsen - helt uden beregning. Det er mere, end vi havde turdet håbe på, så vi siger pænt mange tak. Vi får pakket de ting, vi skal have med ud i vildnæset. Imens kommer en af campingpladsens medarbejdere forbi og siger, at Rob har ringet og sagt, han først er fremme ved 13-tiden. Dette giver os tid til at få os lidt frokost, og da kl. er ca. 13.00 ankommer Rob i sin bil – en pick-up. Ja, vi må sige, at en pick-up vel nærmest er hver mands eje i Canada.

Rob er en meget venlig og imødekommende mand, der er nem at snakke med på den ca. ½ times køretur ud til Cross River Cabin.

Vi kommer frem og bliver vist til vores hytte. En lille hytte med eget toilet/bad, en brændeovn, og hvor hyttens enkelte lamper får sin energi fra solceller. Efter at være kommet på plads går vi en lille tur rundt på stedet og ser blandt andet de 4 tipier, der ud over de 8 hytter på stedet er mulige at leje. Vi går op til hovedbygningen, hvor vi finder en hottub, vi gerne må benytte, men vi har desværre ikke medbragt badetøj. Rob dukker op og fortæller, at vi kan komme til at lave drømmefangere om et øjeblik, såfremt vi har lyst. Det har vi.

Ole går en tur med Mathilde, der endnu ikke har fået sig en middagslur, mens Kasper, Louise og Karin kaster sig over det kreative arbejde sammen med 6 andre engelske gæster. Efter ca. 3 timer har både Kasper og Louise hver fået sig en rigtig flot hjemmelavet drømmefanger, som de nu kan tage med hjem, hænge op og dermed sikre sig mod onde drømme.

Kl. 18.00 er det tid til aftensmad. Stedet har ansat en ung pige som kok. Hun fortæller, at hun det halve af året arbejder her og det andet halve år arbejder i Costa Rica. Hun laver meget sund mad, og gerne så meget fra bunden som muligt.

Vi kan på en seddel læse, at der dagligt er meditation kl. 6.30 ved indianeren Sequoah. Vi har endnu ikke set noget til indianerne, så selvom kl. 6.30 er tidligt, påtænker Karin at deltage næste morgen for ligesom at få lidt indblik i indianerlivet. Hun spørger Marilyn, hvor meditationen finder sted og får en beskrivelse heraf. Desværre fortæller Marilyn også, at Sequoah er ude af huset og først kommer om 2 dage igen. Okay, det viser sig, at han er den eneste indianer tilknyttet stedet og ikke er her de kommende dage, så det er lidt ”nederen”. Nå, vi må så håbe, at sønnen Troy kan indvie os lidt i indianernes skikke osv.

Vi har haft et fint vejr i løbet af dagen, men det begynder at regne kraftigt. Rob kommer ind og fortæller, der er sket et mudderskred, så den flotte bæk, der før løb stille og roligt gennem reservatet, nu render over sine bredder.

Om aftenen slapper vi af i hytten og går tidligt til ro.