mandag den 3. august 2009

Søndag, den 19. juli 2009 - Banff

I dag kører vi videre til Banff, hvor vi tjekker ind på campingpladsen Tunnel Mountain Village 2. Dette er en dejlig åben plads med en skøn udsigt til bjergene.

Vi kører en tur ind til byen, hvor det viser sig at være svært at få en parkeringsplads. Der er en parkeringsplads med nogle få pladser til motorhomes, men de er optaget – desværre er der også ”almindelige” biler, der har valgt at holde her. Vi kører lidt rundt og finder heldigvis hurtigt en plads et andet sted i byen.

Vi går lidt rundt i byen og oser og ender til sidst op på Mac Donalds, hvor vi får vores frokost.
Herefter bestiller vi billetter til en lille sejltur i morgen med gummibåd.
Vi kører tilbage til campingpladsen, hvor Mathilde får sin middagssøvn. Karin sætter sig imens udenfor ved klapvognen med en god bog og nyder det gode vejr, mens resten af familien leger i motorhomet.

Vi har tidligere på ferien set mange egern – både i USA og her i Canada, men på denne campingplads er der virkelig mange. De bor i små huler i jorden og piler omkring på jorden i håb om at finde en lille godbid. Så vi vælger lige at holde øje med, at Mathilde får lov til "at sove alene".
Efter aftensmaden ser Louise, Kasper og Karin et lille teaterstykke på campingpladsen, der lærer os lidt omkring egnens dyreliv. Vi lærer blandt andet, at de egern, der suser omkring på pladsen tilhører arten Columbian Ground Squirrel.
Stykket varer en halv times tid, hvorefter hele familien går en lille tur i området.

Ingen kommentarer: