Det er lykkedes Rob at få vandforsyningen standet, så nu er der igen friskt drikkevand og mulighed for brusebad. Skønt! Efter morgenmaden låner vi en bil af Rob og Marilyn for at køre lidt op af vejen, hvor dagens vandretur starter. Rob skal på vandretur med en engelsk familie. Da de kører, følger vi efter, og efter et par kilometer stopper Rob og fortæller os, hvor vi kan parkere bilen, og hvor vores tur starter.
Vi begiver os af sted. Der er flere steder med ret stejle og smalle opstigninger, hvor vi skal passe godt på. Vi har vandrestavene med fra i går, som igen giver god støtte. Vi kommer bl.a. forbi et par flotte vandfald og efter ca. 3 timer, er vi tilbage ved bilen igen.
Efter frokosten står den igen på leg og afslapning. Aftensmaden nydes sammen med de andre gæster på terrassen oppe ved hovedbygningen. Indianeren Sequoah er nu ankommet, men han er optaget af et par andre gæster, så vi får desværre ikke hilst på ham.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar