Inde på museet bliver vi mødt af en enestående samling af fortidens kæmper. Utroligt at tænke på, at disse skabninger i tidernes morgen vandrede rundt på vores jord.
Herefter går turen videre mod Calgary. Vi gør et holdt undervejs ved Horseshoe Canyon og tager et par billeder.
Tæt herpå ligger campingpladsen Calgary West Campground, hvor vi booker os ind for 2 nætter. Vi får en dejlig plads med flot udsigt og tæt på både pool og legeplads.
Om aftenen underholder Kasper og Louise med dukketeater med hjemmelavede dukker og diverse tilbehør med Mathilde, Ole og Karin som tilskuere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar