Kl. 12.00 lokal tid har vi en aftale med Karins ene bror, niecer og forældre via Skype. Det er rigtig hyggeligt at se dem igen og snakke med dem. Børnene siger ikke så meget – Mathilde og Kasper fjoller mere rundt foran kameraet, men mere realistisk kan det nok heller ikke blive. Det bliver nok anderledes, når børnene først har vænnet sig til dette fantastiske medie.
Efter at have spist frokost, går vi atter til stranden og ender eftermiddagen med et par timer ved poolen. Nej, man kan vist ikke sige, at vi overanstrenger os. Både Kasper og Mathilde har allerede fået det bedre med halsen. De hoster begge endnu, men får begge sovet godt. Supert!
Om aftenen byder børnene de voksne i zoologisk have. De har indrettet sig med Little Petshop-dyrene og diverse andre remedier på deres værelse. Louise og Kasper er dyrepassere og byder os velkommen. Mathilde har fået rollen som hund og har lært at give pote på Louises kommando. Det er ikke altid, der skal det helt vilde til for at have det sjovt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar