Vi får parkeret bilen og drager sammen med tusinde af andre tilskuere til stadionet og finder vores siddepladser. Til de hjemmekampe, der finder sted om søndagen, er der ”Family Day” og derfor mange aktiviteter for børnene. Der er bl.a. gaver til de første 10.000 børn, så her er vi så heldige at få 3 små baseball-figurer med hjem. Ligeledes er der inkluderet hotdog, sodavand og popcorn i indgangsbilletten.
Da kampen starter, er der stadig mange ledige pladser på tilskuerbænkene, men efterhånden som kampen skrider frem, er der næsten fuldt hus. Mange af tilskuerne tilbringer tiden inden (+ starten af) kampen på sports-barerne og på de mange spisesteder, der er på det store stadion, og kommer så langsomt dryssende.
Under kampen, der tager det meste af 2½ timer, får vi efterhånden lært reglerne, og får lov til at overvære et ”home run” til hjemmeholdet. Fantastisk - super god stemning. Tampa Rays vinder kampen 5-4 efter at have været bagud 0-4, så der er liv og glade dage på stadion blandt de i alt 25.000 tilskuere.
Efter en rigtig god amerikansk oplevelse, vender vi atter næsen mod Fort Myers Beach. Vel hjemme igen, går Ole med Kasper og Louise på stranden, hvor deres nyindkøbte (bløde) baseball bat og bold skal prøves af. Karin går senere med Mathilde og Louise over på den anden side vejen, hvor de overværer et par folk, der fisker. De ser nogle store fisk i vandet, og Karin får ligeledes set en søko, da den stikker snuden over vandskorpen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar