lørdag den 20. juni 2009

Fredag, den 19. juni 2009 - Fort Myers Beach

Poolen og det gode vejr lokker endnu en gang. Vi får badet, spillet med ærteposer, bordtennis og kort.

Da Mathilde skal sove middagssøvn, tager Louise og Karin hende med i klapvognen og går langs stranden ind til byen. Louise har udset sig en ring og et armbånd, som hun absolut må eje.
Imens holder Kasper og Ole siesta med Olsen Banden-film i sengen.

Sidst på eftermiddagen tager vi ud og spiller Jungle Golf og hygger os her et par timer med at komme igennem de atten huller.


Derefter tager vi på restaurant ”Rib City” og spiser ben. Vi kører herefter over til øen Sanibel. Vi får set øen og slutter af med dessert hos Dairy Queen (isbar).

Ingen kommentarer: