tirsdag den 9. juni 2009

Mandag, den 8. juni 2009 - Fort Myers Beach

I dag vil vi til stranden. Vi får pakket vores grej og kommer afsted. Stranden er ikke den flotteste. Da det blæste meget i går, er der drevet meget skidt (tang og andet ) ind, men hvilken lækker sandbund. Sandet er så anderledes, end hvad vi tidligere har oplevet noget sted – ligeså fint og blødt som mel.

Vi solbader, spiller bold, bader i havet (Den Mexicanske Golf) og slapper bare af. Pludselig ser vi en eller anden form for skaldyr drive ind. Vi har på nettet forsøgt at identificere arten, men uden held.

Senere går vi til poolen, hvor vi tilbringer resten af eftermiddagen. Efter aftensmaden sætter uvejret igen ind for en stund.

Dagligdagen melder sin ankomst. Der skal vaskes tøj!! Det er dog ikke så slemt, da der er både vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden.

Man skal dog lige sætte sig ind i de andre vaskeprogrammer, der er på maskinerne i USA, men det lykkes at få vasket nogle maskinfulde tøj uden de store ulykker.

Dagen sluttes af med en lille gåtur i området.

Ingen kommentarer: