fredag den 11. september 2009

Søndag, den 6. september 2009 - Hervey Bay (Fraser Island)

Vi skal i dag på en endagstur til Fraser Island - verdens største sandø Turen er bestilt gennem Fraser Explorer Tours, som afhenter os foran campingpladsen omkring kl. 07.30. Vi sejler ud til øen fra River Heads - en sejltur på ca. 30 min.








På Fraser Island er det kun tilladt at køre i 4-hjulstrukne kørertøjer, da det er ren sand, der køres i. Vi kommer ombord på bussen og begiver os ud på vores livs bumletur. Det går op og ned, og måsen løfter sig mange gange fra sædet. Det er rigtig sjovt, og børnene griner lystigt. Det er dog ikke en tur for gravide eller folk med rygproblemer.



Første stop er ved Lake McKenzie, hvor der er mulighed for en hurtig badetur eller bare nyde udsigten. Vi har kun godt en halv time, inden bussen kører igen, så vi vælger kun at soppe. Mathilde er faldet i søvn på køreturen, så hende bærer vi ned på stranden, hvor hun sover videre.




Turen går videre til Central Station, hvor vi er på en lille guidet rundtur i regnskoven.

Herefter kører vi til Euring Beach Resort, hvor vi får en dejlig frokost.



Så er det tid til ca. 40 km. kørsel på stranden, hvor det til tider går ud og ind mellem de store sten på stranden. På de lige strækninger er farten oppe på 80 km/t.



Vi gør holdt ved et gammelt skibsvrag, Maheno


og dernæst ved en stor bæk. Her er der igen mulighed for at solbade og bade i vandet. Vi har denne gang lidt længere tid, så det er på med badetøjet og ud i vandet.





Det er nu tid til at atter at sejle hjem, og på hjemturen kan vi nyde en flot solnedgang.









Ingen kommentarer: