De forskellige muligheder for sjov og leg prøves af. Da Mathilde har sovet sin middagssøvn, går vi ca. 1,5 km. hen til busstationen. Herfra tager vi bussen ind til Brisbane, hvor der i aften kl. 19.00 vil være fyrværkeri som markering af start på Brisbane Festival, der løber af stablen de kommende 14 dages tid.
Der er rigtig mange mennesker, der skal med bussen. Der er sat ekstra busser ind for at afhjælpe forespørgslen, og de afgår ca. hvert 5. minut. Det går hurtigt derind med bussen, da der hele vejen er specielle baner, hvor kun busser kører, og hvor busserne slet ikke kommer ind omkring anden trafik.
Vi står af inde i centrum og bevæger os sammen med mængden ned mod vandfronten. Her er der mange restauranter. Vi finder et spisested, hvor vi har lyst til at spise, men alt er optaget. Vi reserverer et bord til kl. 19.45 (når fyrværkeriet er ovre), køber lidt brød og finder en plads, hvorfra vi kan se fyrværkeriet.
Der er en meget stor pool med strandbred, hvor mange mennesker stadig bader. Tusindvis af mennesker (ja, man mener faktisk, at i hundredetusindvis af mennesker er inde i byen for at overvære fyrværkeriet) har taget plads, og vi venter alle spændt på, at det hele skal gå i gang.
Da det går i gang, er det med et brag af de store. To store F-11 fly flyver ind over menneskemængden og har hver en flot "ildkugle" efter sig.
Herefter går vi over på restauranten og får stillet sulten.
Så vi går vejen hjem, og det går fint og uden problemer. Vi er hjemme på pladsen igen ved 22-tiden, og inden længe er alle mand under dynerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar