mandag den 7. september 2009

Søndag, den 30. august 2009 - Arlie Beach

Idag går vi til poolen. Vandet er rigtig koldt, men det afholder dog ikke Louise og Kasper fra at boltre sig heri. Mathilde sopper lidt rundt i børnepoolen, men er ikke meget for at komme helt under.



Ved frokosttid tager Karin bussen ind til byen for at komme på nettet og få ajourført bloggen. Der er op til flere intercaféer, men man kan desværre ikke benytte sig af sin egen bærbare, så hun er lige vidt. Efter at have været rundt på forskellige caféer og fået samme besked, vender hun næsen hjemad. Hun går de ca. 2,5 kilometer hjem og finder resten af familien ved poolen. De er netop kommet tilbage efter at have spist frokost og leget ved motorhomet.


Om eftermiddagen opdager vi lige en nysgerrig lille fætter, der vandrer rundt tæt på vores plads.


Sidst på dagen tager vi alle bussen ind til byen for at få vores aftensmad. Vi går først en lille tur rundt i den hyggelige by, børnene leger på legepladsen nede ved byens offentlige pool/lagune, hvor der stadig er folk, der bader, leger og hygger sig.

Herefter går vi på restaurant - en restaurant, hvor der kommer en del backpackere. Karin prøver for første gang at smage kænguru - ikke nogen videre succes. Efter maden er spist, spiller vi lidt pool, inden vi tager bussen hjem til campingpladsen igen.

Ingen kommentarer: