Mathilde vågner tidligt, og vi andre indser hurtigt, at vi lige så godt kan stå op. Efter et bad og en omgang morgenmad kører vi til et storcenter, hvor vi handler lidt mere.
Efter frokost går Ole med Kasper og Louise på legepladsen. Det er lige sagen. Karin bliver med en sovende Mathilde ved motorhomet. Karin forsøger at opdatere bloggen, som vi efterhånden er langt bagud med, da vi gennem længere tid har været uden egen internetforbindelse. Forbindelsen på campingpladsen er desværre meget ringe og det at overføre billeder til bloggen er på det nærmeste umuligt. Det er kun muligt at få 2 timers adgang til nettet pr. dag på campingpladsen, men det lykkes Karin at få tiltusket sig yderligere 2 timer. Denne tid kan nu hurtigt bruges, når vi skal have booket os ind på et par campingpladser nogle dage frem, kigget på muligheder for diverse ture osv., og sytemet så er så langsomt.
Kasper og Louise lejer en form for go-cart, som de sammen kører rundt på 1 time. Da Mathilde igen vågner, går vi alle til poolen, hvor vi er, til det er tid til aftensmad.
Herefter tager Kasper, Louise og Karin sig en omgang bordtennis, mens Ole og Mathilde rydder af efter maden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar