søndag den 11. oktober 2009

Tirsdag, den 6. oktober 2009 - Ayers Rock-Alice Springs

Kl. 5.00 ringer vækkeuret, og kort efter står vi op. Børnene spændes fast, får dyne på, og vi kører atter ud til Ayers Rock. Denne gang for at se solen stå op. Vi skal i dag om på den anden side af stenen, så der er ca. 15 km. længere at kører denne gang. Vi har lidt problemer med at finde stedet, men når heldigvis frem i tide.

Som forleden aften er der også mange mennesker, der i dag vil ud at se, hvordan solens stråler påvirker farverne på og udseendet af stenen. Igen et rigtig flot syn og bestemt værd at stå så tidligt op for.



Vi tager herefter køreturen på ca. 470 km. til Alice Springs. På køreturen møder vi pludselig en flok kameler - temmelig sikkert fra en nærliggende kamelfarm.
I Alices Springs booker vi os ind på BIG4 MacDonnell Range Holiday Park. Vi går til poolen et stykke tid, og herefter lejer Louise og Kasper en go-cart, som de fornøjer sig med en times tid.

Herefter kører vi ind til byen og handler - køleskabet er tomt!! Efter aftensmaden leger vi og går ikke alt for sent i seng.

Ingen kommentarer: