Turen går nu videre mod Mount Gambier. Ikke så langt fra målet kører vi fra vejen og ind til Tower Hill. Dette er en gammel udslukt vulkan, der sidst var i udbrud for 30.000 år siden.
I dag er der anlagt en asfalteret vej gennem vulkankrateret, som vi følger. Der er et rigt dyreliv, og vi ser en koala, nogle emuer, svaner m.m.
Der er meget grønt og frodigt. For foden af en udkigspost gør vi holdt og går den stejle vej til toppen. Herfra er der den smukkeste udsigt.
Herefter kører vi videre og ankommer til Mount Gambier Central Caravan Park. Vi kommer til bunds i vasketøjet og laver lidt lektier.
Om aftenen går Louise og Karin en lille tur hen i supermarkedet Woolworths og gør lidt indkøb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar