Vi starter med at køre til informationscenteret, hvor vi besøger museet, der ligger lige ved. Her skildres slaget, Eureka Stockade, der fandt sted den 3. december 1954. Minearbejderne gjorde oprør over de høje skatter, de blev opkrævet.
Herefter kører vi til Sovereign Hill, der er et levendegjort og arbejdende museum. Der er mange ansatte, der alle går klædt som i gamle dage.
Vejret er desværre vådt, så vi er glade ved, vi har medbragt regntøjet. Som det sidste, vi her oplever, er vi med på en tur ned i en gammel guldmine. Vi bliver med et lille tog kørt ned gennem en MØRK tunnel, til vi er langt ned i jorden. Her er vi med på en guidet rundtur, hvor vi ser, hvor kummerlige forhold minearbejderne arbejdede under.
Efter disse spændende oplevelser kører vi til Melbourn og tjekker ind på BIG4 Ashley Gardens.
Vi kører herefter ind i byen til Etihad Stadium, hvor vi snart skal se fodboldlandskampen mellem Australien og Oman. Vi har fået pladser midt blandt australiens supportere og bliver udstyret med nogle fine flag. Der er en rigtig god stemning blandt tilskuerne.
Efter kampen kører vi tilbage til campingpladsen og går til ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar