Inden vi i dag forlader Melbourne, kører vi ind omkring centrum og gør stop ved en "Ticketmaster". Her lykkes det os at få billetter til fodboldlandskampen mellem Australien og Oman den 14. oktober 2009. Kampen skal spilles i Melbourne, (som vi vender tilbage til på turen) og er en kvalifikationskamp til Asian Cup, der afvikles i 2011.
Turen går nu med kysten mod Port Campbell. Vi kører af The Great Ocean Road, der betegnes som værende den smukkeste vej i Australien og én af de flotteste i verden. Vi er denne gang heldige med vejret, så vi kan rigtig nyde den flotte tur.
Vi gør på turen holdt og nyder vores frokost ved vandet.
Mange surfere har ligeledes fundet vejen hertil og er i deres våddragter hoppet på surfbrættet og nyder nogle timer på vandet.
Efter frokost går vi en lille tur ved vandet, inden turen går videre.
Der ligger rigtig mange flotte huse på strækningen, og nogle med en mere speciel placering end andre!
10-15 km. inden vi når frem til Port Campbell, gør vi holdt ved de kendte klippeformationer "De tolv Apostle". Vi går ud til udkigspunktet, tager nogle billeder og nyder den flotte udsigt ud over disse fantastiske, naturskabte skulpturer.
Vi når frem til vores campingplads, Port Campbell Holiday Park ved 18-tiden og slapper af i vognen om aftenen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar