Herefter kaster børnene sig over at male deres egne T-shirt, hvilket bliver gjort med stor koncentration.
Mathilde og Louise dekorerer hver en billedramme, mens Kasper får en ballonsabel hos ballonklovnen.
Vi går lidt rundt på pladsen, inden vi går tilbage til autocamperen og indtager vores frokost.
Tilbage på festivalpladsen er det tryllekunstnerens tur til at underholde, hvorefter vi stiller os i kø til at få tegnet karikaturer af børnene. Det er rigtigt varmt i dag, så det kræver lidt væske, mens vi venter. Da de sjove tegninger er færdige, går vi over og spiller med bolde, leger med hula hop ringe og lægger puslespil. Flere gange er børnene inde og blive kølet af under den opstillede ”vandforstøver”. Inden vi atter drager hjem overværer vi 6 artister, der henholdsvis kan springe trampolin, danse hip hop, lave akrobatik, bruge en yoyo m.m.
Vi er hjemme på campingpladsen igen sidst på eftermiddagen, hvor vi får vasket tøj, leget og spist aftensmad. Om aftenen bliver der lyttet til musik og set lidt film. Ole og Karin nyder den dejlige aften udenfor en stund, da børnene er gået til ro, men må desværre til sidst trække indenfor pga. nærgående myg.
De spiller lidt kort, og da kl. er 00.30 lokal tid, ringer Karin hjem for at ønske sin far tillykke med hans 70 års fødselsdag. Ville rigtig gerne have været hjemme og lykønske ham, men dejligt at snakke med Mor og Far i telefonen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar