Vi har læst, at søen Lake Louise er et besøg værd, og at den speciel er rigtig flot fra morgenen af, mens vandet er helt stille. Vi står derfor tidligt op og kører derhen, og sikke et syn, der møder os.
Helt stille og spejlblankt vand mellem bjergene – det kan varmt anbefales. Vi tager en masse billeder og går en tur langs søen.
Efter ca. 1½ timer kører vi tilbage til byen Lake Louise, hvor vi atter forsøger os på campingpladsen. Vi er så heldige at få en plads og booker os ind for natten. Efter frokost bliver Mathilde puttet, og vi andre får et tiltrængt bad. Rart med lidt civilisation igen, selvom det dog heller ikke her er muligt at komme på internettet, hihi…
Mathilde vågner, og vi kører til Lake Moraine. Desværre er der fuldstændigt fyldt op på parkeringspladserne, så vi vælger at køre ind til byen igen. Vi handler lidt og ser, at man kan komme på trådløst internet ved posthuset. Vi skynder os at købe os lidt ”nettid” og får booket os ind på en campingplads tættere på Banff de efterfølgende 2 nætter.
Efter nogen tid i byen kører vi tilbage til Lake Moraine , hvor der nu er parkeringspladser at få. Vi har tidligere læst, at det kan være svært at komme til både ved Lake Louise og Lake Moraine mellem kl. 10.00 og 16.00, og vi kan kun sige, at dette er rigtigt. Vi skulle have kørt til Lake Moraine umiddelbart inden, vi besøgte Lake Louise, men nu er vi her.
Desværre er det begyndt at blive skyet, og det trækker op til regn. Vi skynder os ned til søen, og går efterfølgende op på en lille bjergtop, hvorfra vi rigtig kan nyde udsigten, der dog uden tvivl ville have været endnu flottere i bedre vejr.
Det begynder at regne og vi skynder os tilbage til bilen og hjem til campingpladsen. Om aftenen hygger vi med at tegne og senere en film i vores lille hus.
Vi kører videre, og vores næste stop er ved Athabasca gletsjeren. Her køber vi billetter, der giver os ret til at komme en tur ud på gletsjeren. Først kører vi med en almindelig bus og bliver senere transporteret med en ”snowcoach” ud på selve gletsjeren.
Det er en hel unik oplevelse at køre og senere gå herude. 
Der er små ”bække/kilder” med det reneste vand, som vi da også lige må stikke hænderne ned i og smager på. 
Efter 20 minutter ude i det fri på gletsjeren, bliver vi kørt tilbage igen. Guiden fortæller, at Athabasca gletsjeren, ligesom de 7 andre gletsjere i Columbia Icefield, desværre mister helt op til 10 % af deres størrelse hvert år på grund af den globale opvarmning.
Tæt op af vores plads risler en lille bæk, som vi øver os i at komme over via små træstammer. Det går heldigvis godt uden at vi bliver videre våde.
Vi ankommer til Jasper Nationalpark, hvor vi får købt os adgang til nationalparkerne, som vi skal befinde os i en del af den resterende tur. Vi er kommet til Rocky Mountains, som er et virkelig flot syn, og vi gør holdt ved Robson Mountain, der er det største af bjergene. Der er en del skyer på himlen, hvorfor vi desværre ikke kan se toppen af bjerget, men højt er det med sine 3954 meter. 
Herefter kører vi til Lake Maligne, hvor vi igen overraskes af den smukke natur. Vi går en tur ned til vandet, hvor vi møder en far med sine to døtre, der netop har været ude at sejle i kano. Der er generelt rigtig mange mennesker, der benytter sig af de gode muligheder for vandsport i Canada – white water rafting, kano, kajak, vandski osv. 
Vi kører videre, men inden vi når at forlade parkeringspladsen, ser vi igen et dådyr. Ole stiger ud af bilen og får foreviget øjeblikket. 
Vi ankommer til Wabasso Campground ved 20-tiden. Der er ingen tilslutning af nogen art på denne campingplads, og efter kl. 19.00 må vi ikke bruge generatoren, så vi laver os en nem omgang spaghetti og kødsovs. 
Vandet må siges at være friiiiiiisk, men klart og flot. Der er en del folk ved søen, der nyder en kold dukkert samt leger på legepladsen.
Et par børn dykker pludselig ind under molen, da de har set en stor tudse og dukker kort efter op med den i hånden. Mange af de andre børn vil gerne holde tudsen, hvilket vi dog undlader, men et billede kan det da blive til. 
Hjemme igen får børnene meget tid til at gå med at tegne, og da de sover hen på aftenen, er det tid til en gang kanasta for de voksne. Herefter skal der lige tjekkes lidt op på computeren. 
Herefter kører vi nogle få kilometer længere og ankommer til det fjerdestørste vandfald i Canada, Helmcken Falls, der har en højde på ikke mindre end 141 meter. Skal lige hilse og sige, at der er kræfter i sådan noget vand! 
Efter disse flotte syn kører vi længere ind i parken ad knap så gode veje for at komme til Alice Lake, som vi har fået anbefalet af turistbureauet. Vi stiger ud af bilen og drager af sted. Stien er meget smal og fuld af myg, så vi må desværre ret hurtigt vende om, og får altså ikke meget motion på denne tur.
og første gang vi gør holdt, går vi ned til en rigtig flot sø – Lake Joffee, men det bliver en hurtig tur. Vi bliver simpelthen ædt af myg, men vi ser den fine natur, får knipset et par billeder, og så er det ellers tilbage til bilen. 
Herfra går turen videre igennem byen Lilooet, der tidligere var en guldgraver by. Her spiser vi vores frokost og fortsætter dernæst mod Kamloops,
hvor vi overnatter på campingpladsen The BC Wildlife Park.
Herefter kaster børnene sig over at male deres egne T-shirt, hvilket bliver gjort med stor koncentration. 
Mathilde og Louise dekorerer hver en billedramme, mens Kasper får en ballonsabel hos ballonklovnen. 
Vi er hjemme på campingpladsen igen sidst på eftermiddagen, hvor vi får vasket tøj, leget og spist aftensmad. Om aftenen bliver der lyttet til musik og set lidt film. Ole og Karin nyder den dejlige aften udenfor en stund, da børnene er gået til ro, men må desværre til sidst trække indenfor pga. nærgående myg.
Da Mathilde har sovet middagssøvn, kører vi ind til byen. Vi går en tur op til det, der kaldes Upper Village, hvor der er mange børneaktiviteter. 
Hjemme på campingpladsen bliver der leget lidt på legepladsen, inden det er børnenes sengetid. Ole og Karin fornøjer sig herefter med et spil kort.
Vi fortsætter med en anden svævebane over til bjerget Blackcomb. Også dette er en flot tur.
Vi svæver her fra et bjergtil et andet, og på Blackcomb Mountain nyder vi igen den fine udsigt. Man kan komme endnu længere op på bjerget med en almindelig skilift. Dette fravælger vi dog, men vi kan se, at andre har taget turen. De står simpelthen på ski ned af de vildeste pister. Vi går i stedet ind og får os en kop varm kakao og lidt at spise.
Vi tager herefter turen retur igen. Man kan dog også vælge at tage fra Blackcomb Mountain og ned med en skilift. Mathilde er dog ikke høj nok, så vi tager turen retur – først med den ene svævebane og så med den anden.
På museet spiller og danser indianerne lidt for os, hvorefter vi ser en film, der meget beskrivende giver os et indblik i indianernes liv. Herefter er vi med på en guidet rundtur, hvor vi ydermere ser kanoer, masker, kurve, tøj og så videre, som indianerne laver af naturen – specielt af ”cedar-træerne” (de høje træer, vi tidligere så ude i skoven). Rundturen slutter af med, at vi selv får lov til at flette armbånd af inderbarken fra disse træer – bliver ganske flotte. 
Vi kører tilbage til campingpladsen, hvor Mathilde får sig en sen middagssøvn (kl. 16.30 til 18.30). Ja, vi må nok tilstå, at vi har fået lavet en del om på vores rytme, da vi ofte kommer lidt sent i seng og sover længere om morgenen, end vi er vant til.
